Kolding skal være en kommune, hvor vi tør tænke stort og se fremad. Vi skal tiltrække flere borgere, virksomheder og turister, for det skaber liv, arbejdspladser og udvikling i hele kommunen. Jeg tror på, at fremtiden tilhører de kommuner, der handler, ikke de, der tøver.

Jeg ønsker en liberal udvikling af Kolding, hvor vi fjerner bar­rierer og skaber muligheder. Det skal være nemt at drive virksomhed, bygge nyt og bosætte sig her. Når erhvervslivet får de bedste betingelser, skaber det vækst, som også styrker velfærden og giver bedre rammer for alle borgere.

Kolding skal også være en attraktiv by for besøgende. Vi skal udnytte vores seværdigheder, natur og kultur bedre, så turismen bliver en endnu stærkere del af det lokale erhvervsliv.

Men vækst og udvikling handler ikke kun om erhvervsliv og turisme, det handler også om mennesker.

Kolding skal være en kommune, hvor det er godt at være barn, ung, voksen og ældre. Vi skal skabe rammer for et trygt børneliv med gode dagtilbud og skoler, et ungdomsliv med muligheder og fællesskab, stærke vilkår for familier og et værdigt seniorliv med frihed og omsorg.