I takt med at antallet af ældre borgere stiger, bliver vi nød til at tænke i nye baner, for forsat at kunne holde serviceniveauet i hjemmeplejen oppe.
En af mulighederne som man kan kigge på, er at opfører flere seniorbofællesskaber, et såkaldt ”OLDEKOLLE”.
Analyser har vist at borgere, der bor i disse bofællesskaber, er mindre ensomme, har en højere livskvalitet, er mere selv hjulpne og har dermed et mindre behov for hjælp, end ældre i andre typer boliger.
I Kolding Kommune er der 2 bofælleskaber med i alt 84 boliger, som drives af boligselskabet Kolding.
Men 84 boliger er langt fra nok, da der pt er en venteliste på mere end 600 personer, som ønsker denne form for bolig.
Jeg vil derfor arbejde for, at vi får flere seniorbofællesskaber i Kolding Kommune.
Lennarth Hansen, Byrådskandidat for Venstre
Kastaniealle 47, Kolding