For en SOSU er det i dag hverdag at håndtere misbruger, udad reagerende borgere, folk med komplekse psykiske diagnoser mm. Det vil de som sådan rigtig gerne MEN de føler sig ikke klædt ordentligt på til opgaven. Måden man skal håndtere den type borgere på, ligger ikke i den uddannelse de får som SOSU’er – skønt en SOSU-assistent er bedre klædt på, er det ikke tilstrækkeligt.
I Venstre lytter vi til fagfolket og borgerne når de henvender sig med problemstillinger eller idéer. Vi vil derfor på tværs af kommune og region undersøge muligheden for, at tilbyde SOSU’erne efter- og videreuddannelse der sikre, at de har de rette kompetencer til mødet med borgere med særlige udfordringer. Det vil vi, fordi vi vil tage hånd om både det som tjener borgernes interesse, men også fagfolkets uddannelse. På den måde sætter vi borgeren i centrum, samtidig med at vi passer på vores ansatte og sikre de kan varetage den opgave, de bliver stillet.
Lennarth Hansen byrådskandidat for Venstre i Kolding & Henriette Schlesinger Spidskandidat for Venstre i Kolding til Regionen