SKOLE:

Flere lærere – Mindre frafald

Alt for mange undervisningstimer varetages af ikke uddannede. Gode læ­rere er fundamentet for faglighed og trivsel. Det kræver bedre arbejdsvil­kår, fokus på fastholdelse og aktiv rekruttering.

Hurtig hjælp til børn i mistrivsel

Når et barn mistrives, skal hjælpen komme tidligt, ikke efter lange vente­tider. Vi skal styrke den tidlige indsats i samarbejde med forældre, skoler og PPR. Det må aldrig være skolens økonomi, der afgør, om barnet får den rette hjælp og indsats.

Gode rammer – Bedre indeklima og læringsmiljø

Et godt læringsmiljø kræver ordentlige rammer. Vi skal investere i reno­vering og forbedring af skolernes bygninger, så alle lokaler får et sundt indeklima, hvor både børn og ansatte kan trives.

DAGTILBUD:

Tryghed for børnene – En voksen i nærheden

Alle børn skal kunne føle sig trygge i institutionen. Det betyder, at de altid skal vide, hvor der er en voksen. Når normeringerne er pressede, bliver børnene ofte overladt til sig selv i for lang tid ad gangen. Det kan vi ikke acceptere.

Normering på institutions niveau

Normeringerne skal afspejle hverdagen i den enkelte institution, ikke blot være et gennemsnit på kommune niveau. Forældre og børn skal kunne mærke, at der er nok pædagogisk personale i dagligdagen.

Trivsel blandt det pædagogiske personale

Alt for mange forlader faget, og det rammer børnene. Vi skal sikre bedre arbejdsvilkår, så personalet kan fokusere på deres kerneopgave at være sammen med børnene. Trives personalet, trives børnene.